Går du med lavt selværd?
Langt de fleste mennesker slider med lavt selvværd i en eller anden grad.
Nogle mennesker har fundet nogle veje og mestringsstrategier til at leve fint med det, mens andre mennesker oplever, at et lavt selvværd giver et problemfyldt og svært liv.
Når vores lave selvværd bliver tydeligt for os i hverdagen, bliver vi usikre på os selv. På vores ret til at være til stede, til at have en mening, til at sige noget højt.
Vi fokuserer konsekvent på egne mangler og sammenligner os konstant med andre mennesker. Det giver en følelse af utilstrækkelighed, underlegenhed og mangel på følelse af at være lige så god som andre. Vi føler os forkerte.
Alle mennesker er født med en høj værdi, så et lavt selvværd er alene en tillært forståelse af os selv som ikke er rigtig, men til gengæld er den meget virkelig.
Psykoterapeutiske samtaler er et effektivt værktøj til at finde frem til baggrunden for den oplevelse af sig selv, som ligger til grund for et lavt selvværd, få bearbejdet de oplevelser og forståelser og ikke mindst, finde tilbage til en stærk følelsesmæssigt forankret forståelse af en stærk egen-identitet.
