Få skabt sig selv i et nyt og meningsfyldt liv
Livet kommer i faser.
Fra vi fødes, til vi bliver gamle. Livets faser betyder omskiftelighed, vi flytter hjemmefra, får kærester, børn, jobs, børnene flytter hjemmefra, vi skifter jobs, får uddannelse, vi skifter interesser, sociale omgangskreds, politiske holdninger og meget mere.
Livets faser er en naturlig og uundgåelig del af livet og også en meget spændende del af det at leve. Men skift i livets faser kommer også med en pris, for det hårde ved livets faser kan netop være, når de skifter.
Det er forbundet med en masse tristhed at skulle sige farvel til det gamle, erkende at det er forbi og ikke længere skal være. Det, der før gav mening i livet, forsvinder og det efterlader et tomrum af meningsløshed, for hvor er livets salt, kilden til alle de gode oplevelser og til glæden ved at være til og ikke mindst være til sammen med andre mennesker.
At skifte faser i livet handler om at få taget en kærlig afsked med det, der var, få set på sig selv med nye øjne, i en ny tid og med nye muligheder. Få skabt sig selv i et nyt og meningsfyldt liv, som både giver ro, mening og glæde.
Gennem terapeutiske samtaler vil du få en tryg bearbejdning af dine udfordringer og støtte til igen at finde dig selv i dit eget liv.
